Bakkegårdens Vejbod

På Syddjurs finder du Bakkegårdens Vejbod. En charmerende, selvbetjent vejbod drevet af to søstre med en passion for hjemmedyrkede grøntsager og lokale råvarer. Den hyggelige vejbod er bygget af genbrugsmaterialer og er fyldt med sæsonens friske høst, så der altid er noget nyt at tage med hjem.


Om sommeren bugner boden af sprøde grøntsager, friske æg og forspirede planter til køkkenhaven, mens efteråret byder på blandt andet græskar og andre sæsonfavoritter. Det meste er dyrket få meter fra vejboden i søstrenes store, idylliske køkkenhave, hvor grøntsagerne får lov til at vokse i deres eget tempo.

Du kan altid følge med i deres univers og se opdateringer på vejboden på deres Instagram: bakkegaarden_1880

Bakkegårdens-Vejbod-GoMore-Guiden-02

Skal du forbi Djursland, er Bakkegårdens Vejbod et oplagt stop, hvis du vil fylde indkøbsposen med friske, lokalt dyrkede råvarer og opleve charmen ved en lille vejbod, hvor kærligheden til naturen og det gode håndværk er tydelig i hver eneste grøntsag. 

Bakkegårdens-Vejbod-GoMore-Guiden-01

Adresse til din GPS: Vedøvej 5, 8560 Kolind

 

Tilbage til forsiden

 

Similar posts