Gabriel Jensens traktørsted ligger smukt ved eng, strand og søbad og er forpagtet af seks ildsjæle med meget forskellige baggrunde. En tekstforfatter, en skolelærer, en jurist, en iværksætter og en bureaumand, som tilsammen også danner svømmeklubben, Team Lavendel, har åbnet denne lille perle af en café. Her bliver alt bagværk lavet fra bunden hver morgen, så du kan være sikker på, at der dufter af nærvær og håndværk, når du træder ind ad døren. Isen laver de også selv helt fra bunden og her er der fokus på den rene smagsoplevelse og sæsonens bedste råvarer. Udvalget skifter løbende, men ambitionen er den samme: At give dig smagen af sommer – én ske ad gangen.
Uanset om du er på udkig efter en rolig stund med en god kop kaffe og en croissant, en lækker frokost med årstidens råvarer eller blot ønsker at nyde den smukke udsigt, er Gabriel Jensens Traktørsted et besøg værd.
Adresse til din GPS: Batterivej 15, 2791 Dragør