GoMore Guide: Sommer i Danmark

Pomlenakke og Hesnæs Havn

Skrevet af Anna | Apr 25, 2024 10:50:40 AM

På Falster ligger flere perler på stribe ved Hesnæs i nærheden af Horbelev. Nemlig traktørstedet Pomlenakke og Spisebord & Bageri Hesnæs Havn. Pomlenakke er et spisested, der ligger oppe på en klint og har havets brusen og bøgetræernes hvislen som eneste ”støj”. Til frokost kan du med udsigt over vandet spise smørebrød eller til aften en finere menu. Kokken bruger helst, hvad der findes lokalt i området, og der er fokus på god kvalitet.

Går du derefter en tur langs stranden eller gennem skoven, når du efter 20-30 minutter bageriet ved Hesnæs Havn og kan tage eftermiddagskaffen og kagen dér. Enten i stolene i solen ude foran eller to-go med ned på stranden. Tip: Haps også et surdejsbrød med under armen til morgenmaden dagene efter.

Lej en bil på GoMore og besøg Pomlenakke og Hesnæs Havn.