Laura Petri på glamping i Skjoldungernes Land

Laura og hendes veninder besluttede sig for at tage en pause fra København og opleve naturens ro på en glamping-tur i Skjoldungernes Land.


Laura og hendes veninder besluttede sig for at tage en pause fra København og opleve naturens ro på en glamping-tur i Skjoldungernes Land. De lejede en bil på GoMore med plads til dem alle og deres oppakning. Med Dansk Natur Glamping som deres base kunne de nyde en weekend fuld af afslapning, madoplevelser og smukke omgivelser.

Dansk Natur Glamping er et idyllisk sted, hvor du kan overnatte i stemningsfulde glampingtelte midt i skoven. Med egen terrasse og grill har du rig mulighed for at nyde hjemmelavede måltider under stjernerne og med vildmarksbad og sauna, kan du koble af efter en god dag i skoven.

IMG_5646IMG_8739

Oplevelser i nærheden

Skjoldungernes Land har meget natur og historie at byde på. Blandt andet ligger Roskilde Fjord kun en kort køretur væk, hvor du kan nyde en dag ved vandet. Fjorden er kendt for sin smukke kystlinje, perfekt til gåture eller cykelture langs Fjordstien, der strækker sig 275 km langs kysten. Ved Roskilde Fjord kan du også se spændende fugle, du kan fiske eller besøge det historiske Vikingeskibsmuseum. Her kan du lade dig forsvinde ind i vikingernes verden og se rekonstruerede vikingeskibe på tæt hold. En fascinerende oplevelse, der giver indsigt i Danmarkshistorien.

Ingen tur til Skjoldungernes Land er komplet uden et besøg i den historiske perle, Roskilde Domkirke, som er på UNESCOs verdensarvsliste. Det er et imponerende bygningsværk og et must-see for historieinteresserede. Du kan nyde synet af kirken udefra eller deltage i gudstjenester, rundture eller sågar få 1000 års historie på en time.

Lej bilen på GoMore og book din næste glamping-tur hos Campanyon.

IMG_5575

Del en kommentar med os ved at udfylde formularen nedenfor, hvis du har input til denne oplevelse, eller hvis du kender til andre lokale oplevelser, som vi mangler at anbefale.

Similar posts