Tag turen fra København op nordpå og oplev Nordsjælland på den allerbedst måde. Vi har lavet denne guide i samarbejde med gogoo, som vi synes er et rigtig fint match med vores GoMore Guide. Gogoo er din personlige event- og kulturguide, og de vil gerne gøre det nemt og hurtigt at finde nye og sjove oplevelser. Du kan downloade deres app, fortælle hvad du interesserer dig for, og så vil de anbefale dig events og oplevelser.
Lej bilen på GoMore og tag ud på eventyr.
I et samarbejde med GoMore kan nye kunder her få 150 kr. ved første leje af en bil. Skynd dig afsted og nyd det smukke efterår i Nordsjælland.
Hop i GoMore-bilen og kør en tur til vidunderlige Nordsjælland, der både byder på fantastisk kultur, natur og historie. Efteråret byder på et væld af både store og små oplevelser og aktiviteter for alle smage og aldre – uanset om det er med familien, vennegruppen eller kæresten, når du sætter kursen mod uforglemmelige eventyr nord for København. Du kan tage hele ruten i ét stræk, eller du kan udvælge enkelte stop på turen, du er særlig interesseret i.
Se guiden herunder og glæd til at opleve en fantastisk biltur med smukke og interessante stop undervejs.
Ruten // KBH – Helsingør:
Start turen på Frederiksberg, hvor du kan besøge de fantastiske Frederiksbergmuseer. Du kan blandt andet komme under jorden på Cisternerne i Søndermarken og få en sanselig oplevelse i det tidligere vandreservoir, hvor den sydkoreanske kunstner Kimsooja er aktuel med udstillingen “Weaving the light”. Her inviteres du ind i et illusorisk rum, hvori lys spaltes i alle regnbuens farver.
Du kan derefter i gåafstand besøge Storm lige ved naturskønne Frederiksberg Have, der inviterer hele familien ind i en verden af underholdning og satire. Her kan du både grine og blive klogere, når Storm giver et indblik i humorens og satirens betydning – historisk og i dag. Her kan du blandt andet møde den historiske kunstner Storm P’s morsomme værker eller udforske særudstillingen “Men hvad må vi så?”
Lokation: Roskildevej 25A & Frederiksberg Runddel, 2000 Frederiksberg
Har du hele familien med i GoMore-bilen, kan I tage på tidsrejse på Frilandsmuseet, hvor der er plads til frirum og fantasi for voksne og børn. På Frilandsmuseet kan I på en levende og autentisk måde opleve Danmark, som det var engang. Frilandsmuseets store naturområde samler huse, gårde og butikker helt tilbage fra 1600-tallet, så du som gæst selv bliver en del af historien. I efterårsferien spreder (u)hyggen sig på Frilandsmuseet, når de inviterer til et hav af sjove og underholdende aktiviteter som en del af Halloween.
Er du mere til kunst, kan du udforske en af Danmarks smukke kunsthaller, Sophienholm, beliggende i en park med udsigt over Bagsværd Sø. Oplev Sophienholms store efterårsudstilling “Det materielle liv”, hvor de ønsker at sætte fokus på kunstens forhold til det materielle liv. Du kan slutte det inspirerende besøg af med en gåtur i de grønne omgivelser i parken og nyde et dejligt måltid i caféen.
Lokation: Nybrovej 401 & Kongevejen 100, 2800 Kongens Lyngby
På dit næste stop langs kyststrækningen i Rungsted Kyst finder du Rungstedlund – bedre kendt som Karen Blixen Museet, hvor der er noget interessant for både voksne, børn og ældre. Her kan du besøge den verdenskendte forfatter Karen Blixens smukke hjem midt mellem skov og Øresund. Karen Blixens stuer står, som hun selv indrettede dem, og vil give dig et levende indtryk af forfatterens hjem. Museet giver et indblik i Karen Blixens liv og forfatterskab og huser en café og en stor, smuk have med tilstødende skov – hvor du på en smuk gåtur kan nyde det grønne, fredede område.
Lokation: Rungsted Strandvej 111, 2960 Rungsted Kyst
Herefter går turen længere nordpå til Aarstiderne Gårdbutik på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk. Det ligger i grønne omgivelser ved et økologisk og biodynamisk landbrug og med skov og strand lige uden for døren. I den økologiske gårdbutik finder du et stort udvalg af sæsonens frugt og grønt samt brød, mejeriprodukter og kolonialvarer. Når du har fået handlet dine varer til at tage med hjem, kan du besøge gårdbutikkens hyggelige café, hvor der serveres kaffespecialiteter, kage og dagens grønne frokostanretning.
Lokation: Krogerupvej 3, 3050 Humlebæk
Efter at have kørt langs den smukke kyststrækning, går køreturen videre ind i landet til Fredensborg Slot og Slotshave. I Fredensborg Slotshave kan du udforske et af Danmarks mest storslåede haveanlæg med en enestående kongelig barokhave og få et unikt indblik i dansk historie, arkitektur, have- og billedhuggerkunst. På din gåtur gennem den smukke have vil du gå på lange lindealléer, der fra slottet er formet i en stjerneform, der alle munder ud i den idylliske Esrum sø.
Lokation: Slottet 1B, 3480 Fredensborg
Næste stop på turen er Øresundsakvariet lige ved Øresund i Helsingør, hvor du kan tage familien med ned under havoverfladen. Under et besøg på akvariet får du et indblik i den fantastiske og, for de fleste mennesker, fuldstændig ukendte verden, som udfolder sig på bunden af de danske have og fjorde. Vandlaboratoriet viser dig en lille bid af Øresund, hvor du kan komme helt tæt på det unikke fiske- og dyreliv i Øresund og se deres fascinerende levesteder. På Øresundsakvariet kan du med hele familien nyde godt af fede aktiviteter som rundvisninger, foredrag, snorkeldykkerture og meget mere.
Lokation: Strandpromenaden 5, 3000 Helsingør
På det sidste stop på turen kan du nyde en koncert, debat, film eller andet fed underholdning i kulturhuset Kulturværftet. Kulturværftet byder på et bredt og mangfoldigt kulturelt program, der rummer tradition og hygge såvel som uventede kunstneriske oplevelser. Der er medrivende og spændende arrangementer for hele familien og for enhver smag. I kan også nyde et lækkert måltid i Kulturværftets Spisehus, inden du slipper glæderne fri til Kulturværftets vidtspændende program.
Lokation: Allegade 2, 3000 Helsingør
Lej en bil på GoMore af søde mennesker i dit nabolag, kør ud i landet og få en på opleveren.
Del en kommentar med os ved at udfylde formularen nedenfor, hvis du har input til denne oplevelse, eller hvis du kender til andre lokale oplevelser, som vi mangler at anbefale.