På Fejø ligger Ro Naturcamp. Det hele starter med en fin færgetur, og så ligger oasen ikke langt fra færgelejet, godt gemt i den smukke, vilde natur. Det er Nicolai og Marie, der startede Ro op efter at være faldet pladask for øen, da de besøgte den første gang i 2018. Nu har de skabt en perle på Fejø, som alle bør kende.
Hos Ro kan du sove i luksustelte under stjernerne, eller du kan medbringe dit eget telt eller autocamper. Du finder havet nærmest et stenkast fra campen, og du kan købe en masse lækkerier i ø-kiosken til aftensmaden eller lækkersulten. Selv morgenmaden ser smuk og indbydende ud. Det her er sådan et sted, hvor du kommer helt ned i gear og bare er til. Et sted du ikke har lyst til at tage fra igen.
Lej en bil på GoMore og besøg Ro på Fejø.
Del en kommentar med os ved at udfylde formularen nedenfor, hvis du har input til denne oplevelse, eller hvis du kender til andre lokale oplevelser, som skal med i GoMore Guiden.