Oppe ved Thy finder du to super seje gutter, der har besluttet sig for at få sodavandsis på mode igen – hvis det altså nogensinde har været af mode? Det startede egentligt med, at de eksperimenterede med at lave sodavandsis, og pludselig en dag, havde ramt en opskrift, som de begge to syntes var ubetinget den bedste sodavandsis, de havde smagt til dato. Derfor blev de nødt til at dele dem med andre, og sådan startede Vild Is. De går op i økologi, lokal produktion, gennemsigtighed og god kvalitet.
Vild Is holder til i Sønderhå, Thy og samarbejder blandt andet med Thy Økobær, ejet af Familien Nielsen på 5. generation, hvorfra de får bær til produktionen af deres sodavandsis. Ribs, solbær, hindbær, stikkelsbær og havtorn er smagene, og de bliver plukket 50 meter fra produktionen. Siden hen er de også begyndt at lave Vild Brus sodavand, der smager mindst lige så godt som deres is.
Kører du forbi, kan du selvplukke Thy Økobærs lækre, økologiske bær, og du kan besøge den lille gårdbutik, hvor Vild Is sælger sine is, og hvor du kan købe andre hjemmelavede sager med bærrene.
Lej en bil på GoMore og besøg Vild Is.
Del en kommentar med os ved at udfylde formularen nedenfor, hvis du har input til denne oplevelse, eller hvis du kender til andre lokale oplevelser, som skal med i GoMore Guiden.