Er du på udkig efter at forlade byens travlhed og menneskemængder og i stedet skifte det ud med afslapning og hyggelige omgivelser lidt længere ude på landet? Så er du landet det rigtige sted. Vi har i samarbejde med Campanyon lavet denne guide og udvalgt 5 unikke overnatningsoplevelser tæt på København. Alle indenfor et par timers kørsel fra København.
Lej en bil på GoMore af en af dine naboer og book et unikt ophold gennem Campanyon. Det må være opskriften på den bedste getaway i vaskeægte dele-stil.
Dagsture og weekend getaways fra København
Vi kan alle have brug for at komme lidt ud af byen eller væk hjemmefra. Det er som om, at man kommer lige en smule mere ned i gear, når man ikke er hjemme, hvor alle de praktiske hverdagsting nemt kan laves. Og der skal ikke meget til. En weekend et stille sted med god mad, fuglefløjt og ingen mennesker. Tid til fordybelse, gode snakke og lange gåture. Du kan både tage en enkelt overnatning eller flere overnatninger hos de steder, vi anbefaler, så det passer til dig og det eventyr, du skal på.
Tjek også vores GoMore Guide for flere lokale anbefalinger. Måske der ligger et lokalt bageri, en dejlig strand, jordbærpluk eller andet godt i nærheden af dit ophold.
1. Dansk Natur Glamping
Lokation: Ved Nationalparken Skjoldungernes Land
Hos Dansk Natur Glamping kan du vælge mellem forskellige stemningsfulde og hyggelige glampingtelte i skoven. Med egen terrasse og grill, så du kan lave aftensmaden selv, ligesom der er mulighed for vildmarksbad og sauna. Placeret i Skjoldungernes Land er du tæt på både Isefjorden, Roskilde og Holbæk med rig mulighed for kulturelle og naturoplevelser. Læs og se mere til Lauras tur her.
2. Vingårdshytte på Fejø
Lokation: Fejø
Denne anbefaling er måske allerlængst væk fra København men til gengæld med mulighed for at komme helt ned i gear. På Hideaway Vingård kan du booke en vingårdshytte i de økologiske vinmarker, som du kan kigge på fra hytten terrasse. Der er et fælleskøkken, hvor I kan lave mad, og I kan låne en tandemcykel og tage ud og udforske Fejø.
3. Lillero
Lokation: Ved Høve strand tæt på Asnæs
Tæt på stranden ved Asnæs finder du Lillero med flere luksustelte med udsigt over Sejerøbugten. Du kan næsten nå stranden med et stenkast, og der er både større telte til familier eller de mindre til 2 personer. Hele stedet emmer af hygge, og der er både strandbar med lækker mad og drikke, kaffe og meget andet. Selve baren er populær om sommeren, så der er god stemning, men du kan også trække dig tilbage til teltet og have øjeblikket for dig selv.
4. Shelter hos Hearth of Nature
Lokation: Hvalsø
Hearth of Nature er til dig, der ønsker at komme endnu tættere på naturen i shelter. En slags shelter i luksus version med lyskæder og masser af hygge med udsigt til søen. Er du ikke til shelter, kan du også vælge en hytte. I kan lave mad over bål, besøge Orangeriet eller tilkøbe adgang til spaoplevelser.
5. Naturlig glamping hos Korsgaarden
Lokation: Ved Nysted på Lolland
Cirka 1,5 times kørsel syd for København ligger Naturlig Glamping hos Korsgaarden. Her finder du forskellige telte placeret rundt omkring områdets søer med egen bålplads, så du kan tilberede aftensmaden over bål. Du får en lille trækvogn og mulighed for gryder, service mm, så du selv kan transportere tingene ned til dit telt, hvor du næsten uforstyrret kan nyde udsigten over søerne og markerne. Om morgenen kan du hente lækker morgenmad oppe i huset, ligesom du kan høre fuglene kvidre og ænderne rappe. Her er mulighed for at tilkøbe sauna, SUP, fiskekort og leje fiskestænger.
Tag på Sjælland eventyr i naturen med familien, vennerne eller kæresten
Uanset om du bor i København eller et andet sted på Sjælland, så vil du her kunne finde vores anbefalinger til unikke oplevelser indenfor max et par timers kørsel. Der er glampingtelte til hele familien, shelter ophold til dig og kæresten eller små hytter til en tur med veninderne.
Finder du ikke lige det ophold, der passer dig, så kan du finde mange flere muligheder hos Campanyon. Booker du et ophold gennem dem, får du samtidigt tilsendt en rabatkode til GoMore.
Del en kommentar med os ved at udfylde formularen nedenfor, hvis du har input til denne oplevelse, eller hvis du kender til andre lokale oplevelser, som vi mangler at anbefale.